Verdens bedste lasagne

Denne her lasagne har fået sig en særlig plads i mit hjerte. Det er uden tvivl den bedste af slagsen jeg har smagt (den slår også Knorr’s med flere længder). Jeg fik den første gang hos min studiekammerat Sole, der er noget af et talent i køkkenet. Det var ren fryd og opskriften gik da efterfølgende også nærmest hele holdet rundt. Den er lidt besværlig at lave, men jeg lover jer, at den er det hele værd. Alt i alt et rigtig godt weekendprojekt.

Til Soles skønne lasagne med spinat og ricotta, skal du bruge:

1 pakke lasagneplader
500 g frisk spinat (du kan også nemt  bruge frossen,
men resultatet er ikke helt det samme)
25 g smør
250 g ricottaost (alternativt kan du bruge frisk mozarella, revet i strimler, hvis du ikke lige kan skaffe ricotta)
2 spsk hakket persille (gerne bredbladet)
100-200 g revet parmesan
1 æg
Lidt reven muskatnød
250 g hakket oksekød
100 g italiensk pølse (behøver ikke være italiensk,
bare den er rigtig god. Det er dog vigtigt, at den
har masser af smag. Kan klart anbefale chorizo)
1 hakket løg
1 gulerod i fine tern
1 stilk bladselleri i fine tern (hvis du ikke kan lide
det, så tag et ekstra løg – men man kan ikke smage
det særligt tydeligt, og det giver bare retten lidt
ekstra, så anbefaler, at man prøver det)
1 håndfuld frisk basillikum
2 dl hvidvin
2 dåser hakkede tomater
Olivenolie
Salt & peber

Sådan gør du:

Inden du går i gang gør du alle grøntsagerne klar. Hak persillen, løg, gulerod, bladselleri og basilikum. Pølsen skal også lige skæres i tern. Kom olie i en gryde og skru op på høj varme. Når gryden er varm rister du oksekød, pølse og grøntsagerne af. Kom derefter hvidvinen i og lad det koge helt ind (dvs. til der nærmest ikke er mere væske i gryden).

Mens det koger skyller du spinaten grundigt og fjerner stilkene, hvis de er for grove. Varm smørret ien anden gryde og kom spinaten i når den er godt varm. Vandet fra skylningen er rigeligt som væde, så lad være med at tørre spinaten alt for godt efter skylningen. Vend spinaten godt i smørret indtil den falder sammen. Sluk for gryden, si væden fra og gem den. Kom spinaten i en skål, bland den med ricotta og persille, halvdelen af den revne parmesan, reven muskatnød og et æg.

Når kødsaucen er kogt helt ind tilsættes de hakkede tomater og væden fra spinaten. Lad det hele simre i en halv times tid, indtil den har en forholdsvis tyk konsistens.

Nu er alle delene til lasagnen klar, så nu skal den bare samles. Læg lasagnepladerne i bunden af et stort, ildfast fad (smurt med lidt smør eller olie). Læg spinatblandingen ovenpå, derefter kødsauce og til sidst lasagneplader igen. gentag hele proceduren til der ikke er mere. Slut af med et lag med kødsauce. Drys til sidst resten af parmesanen på og bag lasagnen i ovnen ved 200 grader indtil overfladen er gylden – det tager ca 20 min., men hold øje med den undervejs.

God weekend og ikke mindst appetit!

Anne

Lidt ekstra tips til retten:

Ricotta kan somme tider være svært at finde (specielt i sidste øjeblik). Det kan erstattes med frisk mozarella, så skal du bare bruge lidt ekstra ost. Man kan sagtens bruge dobbelt så mange grøntsager, hvis man er til en lidt sundere udgave. Så skærer man bare lidt ned på oksekødet i stedet.

Advertisements

7 thoughts on “Verdens bedste lasagne

  1. Dette er uden tvivl den bedste lasagne jeg har smagt til dato!…. Den kan virkelig ikke sammenlignes med andre – og nej – slet ikke “standard Knorr” – hehe!….

    Prøv den – du bliver i hvert fald ikke skuffet – jeg garanterer!

  2. Uhh – glæd dig Vivi. Den er virkelig god. 🙂
    Og Brian – vi må snart lave den igen. Tror faktisk ikke vi har fået den siden jeg tog de her billeder af den. Og det er alt for længe siden!

  3. Lasagnen er virkelig god. Det tager lidt længere tid at lave den i forhold til en almindelig lasagne, men det er virkelig tiden værd.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s