Yndlingsdesserten over dem alle: Tiramisu

Som det store prik over i’et, for virkelig at få skudt bloggen afsted kommer nu opskriften på tiramisu. Det plejer at være en stor succes og er faktisk forholdsvist nemt at lave. Opskriften her er til seks personer, men det plejer at være ret populært – derfor laver jeg ofte dobbelt portion, hvis man er mere end 5-6 personer. Det er vigtigt, at man bruger pasteuriserede æg, da desserten ikke skal varmes op på noget tidspunkt. Nogle siger, at man kan koge et æg 15-30 sekunder og ende med det samme resultat – men jeg har endnu ikke turdet løbe risikoen, selvom det gør retten væsentligt billigere.

Du skal bruge:

2 pasteuriserede æggehvider
4 pasteuriserede æggeblommer
150 g flormelis
400 g mascarpone (kan fås i de fleste velassorterede supermarkeder. Bøtterne indeholder ofte 250 g – så bruger du bare 500 g. Her gælder devisen jo mere desto bedre)
200 g ladyfingers (er ofte på tilbud i netto faktisk)
3-4 dl stærk kaffe (espresso er det bedste, men det fungerer også fint med en god stærk nescafe), afkølet
200 g mørk, revet chokolade
kakaopulver til drys
Likør – jeg plejer at bruge galliano, men hvis du fx har lidt cointreau, kahlua eller noget andet likør stående kan du sagtens bruge det.

Sådan gør du:

Start med at lave kaffen, så det kan nå at køle af i køleskabet til du skal bruge det. Pisk æggehviderne stive i en skål (du skal kunne vende skålen på hovedet uden de falder ud). I en anden skål pisker du æggeblommer og flormelis til det er blegt og luftigt. Begge dele tager et godt stykke tid, så her må du væbne dig med tålmodighed. Fold mascarpone i skålen med æggeblommerne – vær forsigtig og brug bløde bevægelser, så du bevarer så meget luft som muligt. Til sidst folder du de piskede æggehvider forsigtigt i. Hvis du har et firkantet fad med lidt høje sider, så brug det. Det har jeg ikke, så jeg plejer bare at bruge en høj rund skål. Men brug noget af glas, så man kan se de fine lag. Find kaffen frem fra køleskabet og hæld et rundhåndet skvæt likør i kaffen. Smag gerne til. Man skal lige kunne ane alkoholen. Dyp ladyfingers i kaffen og lav et lag af nederst i fadet eller skålen. Læg et lag af mascarpone cremen ovenpå og drys med lidt revet chokolade. Fortsæt på samme måde til du når til skålens top. Slut med et lag mascarpone creme. Stil desserten i køleskabet – her skal den stå mindst 3 timer, så den lige kan sætte sig lidt. Når du tager den ud for at servere den drysser du med kakao. Brug en sigte, så bliver det rigtig fint.

God appetit!

Anne

Advertisements

One thought on “Yndlingsdesserten over dem alle: Tiramisu

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s