Byg-selv burger med hjemmelavet mayo

Efter en lille tørkeperiode her på bloggen (damn you, eksamen!) er jeg nu stærkt tilbage. Jeg har lavet hjemmelavet burger med masser af lækkert tilbehør, som jo passer glimrende til en dejlig lørdag som i dag. Denne gang har jeg lavet guacemole, hjemmelavet mayo og pomfritter til. Opskriften på guacemole kan du finde her på bloggen. Men man kan jo nærmest putte hvad som helst i en burger, så det er lidt op til smag og behag. Men en god øl eller et glas rødvin er jo nærmest obligatorisk til sådan et par whoppere.

Start med at lave mayonaissen, så den kan komme i køleskabet og blive kold, mens du laver resten. Til den skal du bruge:
2 pasteuriserede æggeblommer
Citronsaft (smag til efter hvad du synes)
Smagsneutral olie, fx majs eller solsikkeolie
Hvidløg, hvis man er til den slags (så bliver det faktisk til en aioli i stedet for mayo)
Salt og peber

Hæld  æggeblommerne i en skål. Det er nemmest at lave med en håndpisker, men du kan også gøre det med et almindeligt piskeris, men det kræver lidt muller. Start med at piske æggeblommerne grundigt sammen. Derefter hælder du meget forsigtigt olie i lidt ad gangen. I starten er vi nærmest på dråbestadiet, fordi æggeblommer og olie skal emulgere (det, der gør, at den ikke skiller og i stedet bliver tyk). Efter hver gang du har tilsat lidt olie pisker du godt igennem. Langsomt tilsætter du mere og mere indtil mayo’en har den rette konsistens. Tilsæt citronsaft og krydderier og smag til.

Til burgerne skal du bruge (til 2 personer):
300 g hakket oksekød
2 skiver  cheddar ost
Agurk, 2-3 tomater og salat (iceberg eller hjertesalat, fx)
2 burgerboller (ja, indrømmet har ikke selv lavet dem. Men man kan faktisk købe nogle ganske fine eksamplarer med fuldkorn, så det kan man altså sagtens)
5-6 skiver bacon
Krydderier til bøffen. Jeg brugte spidskommen, chili, hvidløg samt salt & peber. Men det kan man gøre lige som man har lyst til.

Sådan gør du:

Form to bøffer af kødet. Gør dem meget flade, for når du steger dem vil de nemlig “krybe sammen” og blive tykkere igen. Steg baconen på en pande og lig dem til afdrypning på et par stykker køkkenrulle. Snit alle grøntsager, så alt er klart. Stil alt tilbehør frem inden du steger bøfferne. De skal nemlig steges lige i sidste øjeblik, så de er varme og lækre. Bøfferne skal have meget kort tid, fordi de er så tynde. Ca. 2-3 min. på hver side. Man kan vælge at ligge et stykke ost oven på bøfferne, mens de stadig er på panden, så den smelter lidt ekstra.

Så er alle ingredienserne til din burger klar. Så skal du bare selv samle den.

God fornøjelse og appetit.

Anne

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s