Old School Hønsesalat

Det her er virkelig en lækkerbisken, der er værd at bruge lidt tid på. Til gengæld kan man så vælge at lave en større portion, så der er til en rigtig god madpakke dagen efter eller til en ekstra gang aftensmad.

Du skal bruge:
1 kylling eller 4-5 kyllingefileter
1 pasteuriseret æggeblomme
1 spsk citronsaft
Ca. 2 dl neutral olie (fx majs eller vindruekerne)
4 skiver bacon
100 g champignoner
2 grofthakkede æbler
1 finthakket løg
1 bundt purløg
2 spsk dijonsennep
salt og peber

Kog kyllingen eller kyllingestykkerne i saltet vand. En hel kylling tager ca. 40-45 min. at koge, kyllingestykker ca. 20-25 min. Men hold godt øje med dem undervejs, så de ikke bliver tørre. Pluk kødet fra den hele kylling eller brug to gafler til at strimle kyllingestykkerne.

Lav en mayonaisse af æggeblomme, citronsaft og olie. Start med at piske æggeblommen grundigt, pisk derefter forsigtigt olie i indtil mayonaissen får den rigtige konsistens. Tilsæt til sidst salt og citronsaft. Suppler evt. op med lidt ekstra olie, hvis den bliver lidt tynd i det af citronsaften. Hvis du ikke synes mayonaissen alene er nok til kødet kan du supplere med lidt creme fraiche. Det blev dog ikke nødvendigt til min salat.

Steg baconen sprød og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle eller en rist. Vend kyllingestykker, æbler, løg, purløg og sennep sammen og smag til med salt og peber. Skær champignonerne i kvarte og rist dem godt af på en pande. Server hønsesalaten til et stykke ristet brød eller rugbrød sammen med champignonerne og baconen. Hvis du har nogle krydderurter stående, fx basilikum, koriander e.l. stående, så brug endelig det til pynt og til at give et ekstra pift.

God appetit.

Anne

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s