Sidste gryde inden forår – Osso Buco

Det er næsten forår, jeg kan mærke det, dufte det og jeg kan slet ikke vente. Men alligevel finder jeg mig selv krøllet sammen under tæppet om aftenen – derfor synes jeg godt lige, at man kan nå at lave en enkelt lækker gryde inden der bliver rigtig varmt. Om ikke andet kunne man vælge at spise den på altanen/haven/terrassen, så temperatur og mad passer sammen. Det tager selvfølgelig noget tid at lave, men du behøver jo ikke stå og kigge på gryden, mens den simrer til sidst. Ellers er det super nemt at lave og smager fantastisk – hvis du bare har fået fat i noget ordentligt kød, så bliver det så mørt, at det smelter på tungen. Hvis min portion ser temmelig voldsom ud, så er det fordi, at billederne er fra min søsters fødselsdag, hvor jeg lavede mad til 9 personer.

Du skal bruge:
1-2 skiver kalveskank pr. person (i nogle supermarkeder står der simpelthen bare osso buco på pakken – så bliver det jo ikke meget nemmere)
Mel, salt og peber
Ca. 3 dl hvidvin
Ca. 2 dl god kalvebouillon (du kan også bruge en okse-bouillon terning, men det er altså værd at investere i en ordentlig bouillon, eller endda selv lave den alt efter, hvor meget tid, du vil ofre)
1 hakket løg
1 hakket gulerod
1 finthakket rød chili
2 dåser flåede tomater

Til gremolada (en slags pesto, der smager skønt til retten)
1 stort bundt persille, eller lidt mindre bredbladet persille
1 citron
2 fed hvidløg

Start med at skære 2-3 snit i fedtkanten af kalveskiverne. Så forhindrer du nemlig, at de krøller sig sammen under stegningen og i stedet forbliver fine og flade.

Vend kødet i mel blandet med salt og peber. Hæld godt med olie i en gryde eller pande med høje sider. Når gryden er varmet godt op bruner du kødet godt af. Husk, at du helst ikke må ligge for meget kød i ad gangen. Der skal være ordentlig plads til dem, så de får en fin stegeskorpe – jeg plejer at brune en 2-3 stykker af gangen.

Når kødet er brunet godt af kommer du det hele tilbage i gryden og tilsætter hvidvinen og lad det koge godt op. Tilsæt løg, gulerod, chili og flåede tomater og lad det lige ‘få varmen’. Til sidst tilsætter du kalvebouillonen. Lad gryden simre et par timer til kødet er mørt og lækkert.

Imens er der tid til at slappe lidt af, få læst de sidste tekster eller hvad man nu lige skal nå den dag. Et kvarters tid før retten er færdig laver du gremoladaen. Start med at hakke persille og hvidløg fint og bland reven citronskal i. Herefter anretter du kødet på et varmt fad (ellers bliver det koldt med det samme) og kom en top gremolada på hvert stykke kød. Si saucen over i en anden gryde og kog det lidt ekstra ind – bare lige 5-10 min. Hæld den ved kødskiverne.

Server med kartoffelmos, nye kartofler eller en gang rodfrugter. God appetit!

Anne

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s