Hjemmelavet koldskål

Eftersom jeg nu har konstateret, at foråret er her, så må det også være på tide at få en god omgang koldskål. Her får du en lækker, nem og hurtig opskrift på hjemmelavet koldskål med kærnemælk og æg, som er en skøn forårsbebuder.

Du skal bruge:
6 pasteuriserede æggeblommer
6 spsk sukker
1 flækket vanillestang, hvor vanillen er skrabet ud
1 liter kærnemælk
1 ubehandlet/øko citron

Sådan gør du:
Skrab vanillekornene ud af vanillestangen og bland dem sammen med lidt af sukkeret.Pisk sukker, æggeblommer og vanillekorn grundigt sammen. Brug en håndpisker eller en røremaskine. Pisk indtil sukkeret er helt opløst, dvs. til der ikke længere kommer nogle ‘knaselyde’ fra blandingen. Skru piskeren ned til den langsomste indtilling og bland lige så stille kærnemælken i. Du skal røre lidt forsigtigt her, for ellers skummer koldskålen. Til sidst smager du til med citronskal og citronsaft. Jeg brugte ca. skallen fra en halv citron og også saften fra en halv citron.

Hvis du virkelig er i forkælelseshumør, så kan du bruge min mormors fantastiske trick. Hun proppede simpelthen en halv liter vanilleis i koldskålen. Så bliver den for det første kold meget hurtigt, for det andet får den en super

lækker cremethed. Men fedtprocenten går samtidig en hel del op. Mormortricket er desuden bedst at bruge, hvis du serverer koldskålen som dessert. Ellers bliver det næsten for sødt.

Server med kammerjunker, frugt eller hvad du er mest til. Når det bliver sommertid, såvil jeg spise friske, danske jordbær til.

Glædeligt forår!

Anne

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s