Hjemmelavet falafel fra Bazar Vest

Madklubben har været en tur i Bazar Vest og handlet godter ind til en aften i selskab med mellemøstlig inspiration. Skønt sted,hvor du kan få stort set ALT. Er desuden fuldstændig vild med grønt&frugt afdelingen, som bugner af  friske, billige og anderledes frugter og grøntsager. Denne gang havde vi bestemt os for at ville lave falafel, så der skulle kikærter og krydderurter til. Derudover lavede vi et par gode salater til, bl.a. en grøn salat med en dejlig feta fra købmand Kilic. Der fik vi også nogle lækre tyrkiske fladbrød og yoghurt til at bruge som dressing.

Det skal du bruge til falafel:
4 dl kikærter (350 g)
Vand
3-4 fed hvidløg
1 stort løg
1 æggeblomme
1,5 tsk spidskommen
1,5 tsk koriander
3 spsk persille
0,5 dl citronsaft
Salt og peber
Mel og olie til stegning

Sådan gør du:
Udblød kikærterne i 10-12 timer. Skyl dem grundigt og kog dem i nyt vand uden salt i 1-1,5 time. (Vi valgte at købe kikærter på dåse, det kan sagtens bruges. Husk dog at se efter den drænede vægt, og at skylle kikærterne grundigt.)

Kikærterne dryppes godt af i en si. Imens snittes løg, krydderier og persille fint – ingredienserne blandes med kikærter, citronsaften og æggeblommen i en stor skål. Brug en blender eller en kartoffelmoser (kan også være i form af et godt piskeris). Konsistensen skal være som en fast frikadellefars. Tilsæt lidt vand, hvis konsistensen bliver for klæbrig og tilsæt til sidst salt og peber. Hvis farsen bliver for flydende, så stil den i køleskabet en halv times tid.

Form farsen til små runde kugler. Vend dem godt i mel og steg dem i rigelig olie på panden. Det tager lidt tid at stege dem færdigt – ca. lige så lang tid som frikadeller faktisk. Hold dem evt. varme i ovnen, mens du gør resten klart.
Imens falaflerne steger gør du dit tilbehør klart. Vi fik en grøn salat med feta, gule og røde pebre skåret i skiver, tyrkiske fladbrød, yoghurt og granatæble (ser her, hvordan du får kernerne ud: http://politiken.tv/tjek_dk/tvmad/article671223.ece).
Mojito-dessert
Til dessert lavede vi lækre mojitos. Der skal du bare bruge et stort bundt mynte, lime, rørsukker, hvid rom og danskvand (eller sportsvand af en art, alt efter hvor sød du vil have den). Skyl mynten og pil bladene fra stilken. Skær nogle limes i både. Put lime, ca. en tsk rørsukker og mynteblade i et glas. Brug en grydeske eller en morter til at presse limesaften ud af bådene. Tilsæt rom (hvad der svarer til et shotglas) og til sidst boblerne i form af danskvand eller sportsvand. Mmm.. Elsker mojitos.
God weekend alle sammen! Og god appetit.
Anne
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s