Pitabrød med kylling og avocadosalat

Efter temperaturen er røget i vejret har jeg kastet mig over de lidt lettere sommerretter. Her kommer endnu en af slagsen, der var rigtig dejlig. Egentlig er det jo bare en gang kylling og en salat, men nogen gange skal der faktisk ikke særlig meget til for at lave et skønt måltid. Salaten har jeg fundet i Jamie Olivers “Det er bare glade dage”. Resten er fri fantasi.

Du skal bruge:
2 store kyllingelår
3-4 grove pitabrød
1 håndfuld mandler
3-4 modne avocadoer
1 bundt forårsløg
1 bundt frisk koriander
1 rød chili
Stødt chili
Olivenolie
Salt & peber
Lime
Salvieblade

Sådan gør du:
Allerførst sættes mandlerne i blød i kogende vand. Varm et skvæt olie i en gryde. Krydr kyllingelårene med salt, peber og salvieblade. Svits dem i et par minutter og tilsæt stille og roligt vand, så det lige knap dækker dem. Lad dem simre i 30-35 minutter, til de er møre og lækre i kødet. Du kan også bruge to kyllingefileter og koge dem – så skal de bare have lidt kortere tid – ca. 20 min. Jeg synes dog, at det er nemmere at bruge kyllingelår, når kødet skal koges, fordi det næsten er umuligt at koge dem tørre. Det sker til gengæld meget nemt med fileter.

Imens laver du salaten. Smut mandlerne og tør dem i et stykke køkkenrulle. Læg dem i et fad, hæld en lille smule olivenolie over og krydr med salt, peber og lidt stødt chili. Sæt dem i ovnen ved 200 grader og husk at holde godt øje med dem. De skal ristes let, men når de først begynder at få lidt farve, så går det lynhurtigt. Det tager et sted mellem 10-20 min. Rens koriander og forårsløg. Skær forårsløgene i fine strimler. Skær avocadoerne i grove stykker. Hak chilien fint. Bland avocado, forårsløg og chili. Drys med koriander og ristede mandler og pres en lime over salaten.

Når kyllingerne er færdige tager du dem op på et skærebræt. Brug to gafler til at pille kødet fra benene, så du får nogle fine, møre strimler kylling. Varm pitabrødene i et par minutter i ovnen og voila – så er der serveret.

God weekend!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s