Beouf Bernaise Classic

Her kommer en lille opskrift på en af de helt klassiske retter, som i al sin enkelhed bare smager uimodståeligt dejligt. Når det hele er hjemmelavet bliver det en temmelig stor tak bedre, end det man kan præstere med pulver og præfabrikerede produkter. En sikker vinder, jeg ikke kender nogen, der ikke kan lide. Det her var allerførste gang jeg forsøgte mig med den hjemmelavede bearnaise – en sovs/sauce (kært barn mange navne), som mange er temmelig intimideret af. Jeg melder tilbage, at der slet ikke er noget, at være så bange for, så det er bare med at komme i gang. Det eneste der er vigtigt, er, at du sørger for at have alle ingredienser klar på forhånd, så du ikke lige pludselig er nødt til at gå fra den for at hakke løg, e.l. God fornøjelse – og velkommen til en verden med meget bedre bearnaise end den, der kommer fra pulver.

Opskrift på Bearnaise

Ingredienser – 2-3 personer:
125 g klaret smør (dvs. smeltet, hvorefter man har sorteret det værste af ‘skummet’, der opstår væk)
1-2 æggeblommer
1-2 spsk hvidvinseddike
1-2 spsk hvidvin eller vand
1 finthakket skalotteløg
1 bundt frisk, finthakket estragon
Lidt citronsaft
Salt + peber (gerne hvid, hvis du har det)

Sådan gør du:
Start med at gøre ale ingredienser klar, dvs. hak skalotteløg og estragon, skil æggeblomme fra æggehvide, hæld alle de våde ting op i små skåle, så det hele står parat og klar smørret. Hæld hvidvinseddike, hvidvin/vand, skalotteløg og æggeblommerne i en gryde. Krydr godt med salt og peber. Sæt gryden over ved lav varme og så begynder du ellers bare at piske igennem. Når det begynder at blive til en tyk masse uden at være gået over i en rørægs-agtig masse tager du gryden af varmen. Nu skal smørret tilsættes og her gælder samme fremgangsmåde som når man laver mayonaisse. I starten hælder man latterligt lidt smør i ad gangen og pisker meget grundigt. Når saucen så begynder at blive lidt tykkere, så kan man lige så stille hælde lidt mere smør i ad gangen. Husk at piske grundigt hver gang man har tilsat smør. Til sidst tilsættes den hakkede estragon, man smager til med lidt citronsaft og evt. mere hvidvinseddike, salt eller peber. Sæt den evt hurtigt tilbage på blusset og pisk igennem mens du varmer den lidt ekstra op igen – men lad den ikke stå uden du pisker i den, så brænder den bare på.

Brug saucen som tilbehør til en dejlig bøf – her i sommeren er det næsten en skam ikke lige at grille den. Se her, hvordan du steger den helt perfekt: https://koekkenfryd.wordpress.com/2011/05/04/hyggemenu-til-weekenden/
Som I kan se forsøgte jeg mig også med hjemmelavede, fritterede pomfritter, men de blve altså noget slatne i det, så dem får I ikke en opskrift på før jeg har fået styr på det. Lav dem i ovnen i stedet – 220 grader i ca. 35-45 minutter med masser af krydderier og en smule olie over. Lav også meget gerne en grøn salat med lidt vinaigrette e.l. over, der kan give lidt syrlighed til en ellers temmelig fed ret.

God fornøjelse!

Advertisements

One thought on “Beouf Bernaise Classic

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s