Min mormors 80års fødselsdag

Jeg har lovet min søde, gamle mormor at lave mad til hendes 80 års fødselsdag, som vi skal holde på søndag. Min mormor er en skøn, fin gammel dame, som har lavet oceaner af fantastisk mad til mig i løbet af min barndom. Nu er hun blevet gammel, som det jo som regel ender med, og kan ikke holde til så meget. Så jeg besluttede, at jeg ville give lidt igen og tilbød at lave maden. Og herregud – når man nu alligevel synes, at det er fedt at lave mad, så er det faktisk ret sjovt, at få lov at sammensætte en buffetmenu til 14 mennesker.

Efter flere dages planlægning med hensyntagen til diverse gamle, skrøbelige maver og smag for god, gammeldags dansk mad, så er menuen endt med at se sådan ud:

Honningglaseret skinke
Mørbradbøffer med stegte svampe og kandiserede rødløg
Lakseroulade med dildcreme
Flødekartofler
Frisk kartoffelsalat med radisser, purløg og citron
Agurkesalat med hyldeblomst
Avocado/ærtesalat
Bagte rødbeder
Ærtepuré

I dag startede første etape – lakserouladen. Den kan nemlig fryses – og jo mere jeg kan lave på forhånd, jo mere tid er der til hygge på selve dagen. Fandt opskriften i Magasinet Mad!, men tilføjede også lige lidt stenbiderrogn i cremen, fordi det smager så dejligt.

Du skal bruge (6 personer):
400 g røget laks i skiver
Skal og saft af 1 citron (øko, naturligvis)
1 håndfuld dild
1 lille glas rød/ufarvet stenbiderrogn
Salt og peber
2 dl creme fraiche, 18 % (ja, den skal være min. 18%, ellers kan den ikke blive fluffy i konsistensen)

Sådan gør du:
Bland creme fraiche, citronskal og – saft, hakket dild, salt og peber. Pisk den i røremaskinen eller med en håndpisker indtil konsistensen bliver luftig. Det tager ca. 10 min. Til sidst vender du forsigtigt stenbiderrognen i cremen. Stil cremen i køleskabet.

Imens lægger du film eller bagepapir ud på køkkenbordet. Læg laksestykkerne i en firkant på ca. 15×25 cm. Når cremen har været i køleskabet i en halv times tid smører du den ud i et jævnt lag oven på laksefirkanten. Rul forsigtigt rouladen sammen – start med at bøje det nederste ind over og hiv derefter i filmen/bagepapiret for at rulle den færdig. Det bliver til en fin lille pølse-agtig sag, som der skal en tur i fryseren, før den kan skæres ud. Det smarte er, at du kan lave den på dagen og nøjes med et par timer i fryseren eller lave den flere dage i forvejen, som jeg har valgt at gøre her. I hører mere om smagen efter søndag.

De næste par dage laver jeg forberedelser til resten af lækkerierne, jeg har tænkt mig at lave til fødselsdagen. Lakserouladen er i øvrigt oplagt til en god forret, hvis man ikke lige har en stor buffet coming up.

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s