Flere saltede citroner

Så blev der lige tid til at lave et nyt glas salt-syltede citroner. De skal jo stå 2-3 måneder, de kære små, inden de kan spises. Så hvis der skal være salt-citroner nok vinteren over, så var det på høje tid, at der blev sat et nyt glas over. Og smukke ser de jo ud. Har fyldt op med rapsolie denne gang – håber det fungerer lige så godt som oliven-olie. Det finder jeg ud af til januar.

Se, hvordan du laver dem her. Brug dem som en rigtig god ekstra smagsgiver i vinterens gryder, pastaretter, fiskeretter og alt andet, hvor der gerne må være lidt smag af citron. Citronerne leverer den berømte 5. smag – også kendt som umami – dvs. at de afrunder og fuldender smagen rigtig godt.

Advertisements