Ceasars Salad

Det her er en af de helt store klassikere. Og det er velfortjent, når den er lavet ordentligt. Retten er velafbalanceret mellem det sure og søde og indeholder både blødt og sprødt. En skøn sag, der både kan fungere som forret, hovedret eller til frokost alt efter, hvor stor en portion du laver.

Du skal bruge (2 pers.):
Til salaten:

Romainesalat
2 x kyllingebryst
Parmesan
Daggammelt brød skåret i små terninger
Olie til stegning

Til dressingen:
2 pasteuriserede æggeblommer
2 dl majsolie
2 fed hvidløg
1 spsk hvid balsamico
Et skvæt Worchestershire sauce
2 spsk revet parmesan
Salt og peber

Sådan gør du:
Start med at stege kyllingebrysterne. Krydr dem med salt og peber og hvad du ellers kan lide af krydderier. Brug fx rosmarin, timian eller god karry. Kyllingebrysterne må gerne have smag, men det skal heller ikke være så meget, at det overdøver smagen i dressingen. Kyllingebrysterne steges i lidt olie, ca. 20 min. Tag kyllingebrysterne af. Tør panden af med lidt køkkenrulle og hæld et rundhåndet skvæt olivenolie på panden. Steg brødterningerne sprøde. Læg croutonerne på et stykke køkkenrulle, så olien kan dryppe af.

Dressingen: Hak hvidløgene så fint som muligt. I en skål blandes hvidløgene med æggeblommer, balsamico, worcestershire sauce, revet parmesan og lidt salt og peber. Pisk godt igennem, brug evt. en elpisker. Tilsæt olien lidt efter lidt og pisk grundigt ind i mellem. Det er faktisk en mayonaisse med lidt ekstra ingredienser man laver. Hvis dressingen bliver lidt for tyk, så spæd op med en lille smule vand.

Skyl salaten grundigt og riv den i lidt større stykker. Fordel salaten på to tallerkener. Skær kyllingebrystet i skiver og læg dem oven på salaten. Fordel lidt dressing ud over. Pynt med brødcroutoner og parmesanflager.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s