Blinis med kaviar og laks

Blinis er en lille pandekage, der måske mest af alt minder om en blanding af en pandekage og et stykke brød i konsistensen (på billedet har de fået en lidt mystisk farve – i virkeligheden er de mere gyldne i det). Boghveden giver en helt særlig smag, der er rigtig dejlig til fisk. Blinierne serveres traditionelt med ægte kaviar, rødløg og creme fraiche. Men jeg nøjedes nu med stenbiderrogn og så lavede jeg en omgang gravad laks til også. Se her, hvordan du gør – det er meget nemt. Her har jeg afprøvet Price-brødrenes opskrift, som har en rigtig god smag. Og så var det også en ret nem dej at have med at gøre. Min kærestes mor var så sød at låne mig hendes blinis-pande, hvilket unægteligt gør det en hel del nemmere at lave de finde små pandekager. Men hvis du ikke har sådan en kan det også sagtens lade sig gøre at lave den i en almindelig pande.

Det skal du bruge (6 pers.):
200 g boghvedemel
200 g hvedemel
1 stor tsk bagepulver
Ca. 1 tsk salt
1 stor spsk honning
1 dl vand
3 dl tykmælk
4 æggeblommer
4 æggehvhider
1 stor spsk smeltet smør
1-2 glas stenbiderrogn
2 små rødløg, hakket fint
Creme fraiche
Evt. røget laks

Sådan gør du:
Bland boghvede og hvedemelet sammen i en skål sammen med bagepulver og salt. Rør herefter vand, honning, tykmælk og æggeblommer grundigt ind i dejen. Lad dejen stå og hæve en times tid, gerne et lidt lunt sted.

Pisk æggehviderne helt stive (til du kan vende skålen uden der er noget, der falder ned) og vend dem forsigtigt ind i dejen.

Steg blinierne. Der går ca. en spsk dej til én blinis. Læg dem i en beholder med låg så snart de er færdige, så bliver de ikke tørre inden de skal spises.

Server dem enten lidt lune eller helt afkølede med en klat cremefraiche, et drys rødløg og godt med kaviar. Eller med laks, kaviar og et lille stykke avocado. Og selvfølgelig et par citronbåde. Pynt gerne med lidt krydderurter, så det bliver ekstra lækkert at se på, fx basilikum, brøndkarse, citronmelisse eller hvad du har. Hvis du ikke lige synes du vil til at stå og lave hjemmelavet gravad laks er almindeligt røget laks også meget fint og lækkert til.

Sammen med et dejligt glas tør hvidvin er ens lykke gjort. God appetit.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s