Varm salat med bagte løg, sprød pancetta og smilende æg

Varme salater er en lidt sjov hybrid mellem en let salat og et større måltid. Jeg synes det er en rigtig fin måde at skabe en meget indbydende og lækker tallerken men også en god måde at kombinere det grønne med det mere fyldige.

Du skal bruge (2 pers.):
1 håndfuld ruccola
1 håndfuld babyspinatblade
1 pakke pancetta (ca. 10 skiver)
2 æg
2 store løg
1/2 dl fløde
1 fed hvidløg
2 spsk revet parmesan
Frisk rosmarin (eller en anden krydderurt)
2 spsk æbecidereddike (eller anden eddike)
2 spsk olivenolie
Salt og peber
4 skiver flute
1 håndfuld oliven

Sådan gør du:
Sæt en gryde over med vand og tænd ovnen på 200 grader. Pil løgene og kog dem 15 min. Stil dem til afkøling. Når løgene er afkølede graver/skærer du noget af løgmassen ud af løget. Sørg for, at det ydre stadig er intakt. Hak løgmassen fint og smid det på en pande sammen med lidt olivenolie, hakket hvidløg og lidt hakket rosmarin. Sauter et par minutter. Tilsæt fløde og lad det koge lidt ind. Tag panden af varmen og tilsæt parmesan. Smag til med salt og peber. Stil løgene i en bradepande og fyld dem op med fyldet. Bag dem i 25 min. Imens steger du pancettaen og skyller ruccola og  spinatblade grundigt. Bland olivenolie og æblecidereddike med lidt salt og peber og vend dressingen med salatbladene. Hak olivenerne groft og fordel dem over fluteskiverne. Lad flutes bage med i ovnen de sidste 10 min. Kog æggene smilende (dvs. 6-7 min). Anret med salaten nederst, bræk pancettaen i mindre stykker og fordel dem over. Skær ægget i halve og server med det bagte løg og bruschetta.

Perfekt lørdags-forkælelse, som er nemt og forholdsvist hurtigt at lave.

Advertisements

One thought on “Varm salat med bagte løg, sprød pancetta og smilende æg

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s