Lakselasagne med spinat

Har tidligere forsøgt mig med en lakselasagne, men synes ikke, at den blev helt som jeg ville have den. Nu har jeg prøvet en ny opskrift af – denne gang fra Nikolaj Kirks kogebog “hverdagsmad”. Og den blev rigtig lækker – svupset, fisket på den gode måde og lækker. Kombinationen af laks, spinat og flødeost kan man ikke gå galt i byen med.

Du skal bruge:
500 g frisk spinat, grundigt skyllet og befriet for de største stilke
1/2 l vand
50 g smør
50 g mel
2,5 dl mælk
2 fed hvidløg
1 bundt basilikum, renset og grofthakket
Revet muskatnød
200 g flødeost
Friske lasagneplader med spinat
Olivenolie
400 g frisk laks
Salt og peber

 

Sådan gør du:

Sæt en halv liter vand over i en gryde. Tilsæt godt med slat. Kog spinaten i vandet i ca. 2 min. til den er faldet sammen. Tag spinaten op – gem kogevandet.

Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet. Rør godt indtil smørret har absorberet melet og massen har fået en fin gul farve. Tilsæt mælken lidt efter lidt, mens du rører kraftigt i gryden. Fortsæt med spinatvandet til du har en opbagt sovs med en lidt tynd konsistens. Smag til med hvidløg, hakket basilikum, revet muskatnød, salt og peber. Herefter tilsættes flødeosten lidt efter lidt. Rør massen godt igennem. Smag til igen – måske trænger den til lidt mere salt og peber.

Hvis du ikke bruger friske lasagneplader, så skal de lige forkoges et par minutter i masser af velsaltet vand. Hvis du bruger friske plader er det ikke nødvendigt. Befri laksen for skind og skær den i mundrette bidder.

Smør et ildfast fad med lidt olie og læg et lag lasagneplader neders. Derefter tilsættes hakket spinat, så laksestykker og til sidst ostesovsen. Læg et nyt lag lasagneplader, osv. Slut af med sovs på toppen.

Bag lasagnen 30 min ved 200 grader. Lad den hvile 5 min. inden den serveres. Måske længere – jo længere tid du lader den stå jo mere fast bliver den. Men den skal selvfølgelig ikke blive kold.

Server med kold hvidvin. Uhmm!!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s