Blast from the past – madglæder fra barndommen

Kender I det, at man rydder op i sine gamle gemmer og finder en gammel skat man havde glemt alt om? Sådan én fandt jeg i dag. En gammel illustreret kogebog, jeg fik dengang man stadig havde hjemkundskab. Jeg har måske været 10-11 år gammel. Jeg husker den tydeligt, for jeg synes den var vildt sjov – og så fandt jeg ud af, at jeg rigtig godt kunne lide at lave mad. Jeg fandt også ud af, at jeg faktisk var ret god til det.

Nå, men jeg blev helt glad, da jeg fandt den, så ville lige dele et par af de sjove og fine tegninger med jer. Forsiden er lidt gulnet efter mange timer på køkkenbordet og dertilhørende snask og maddampe. Skønt. Selvom børn ikke just er på tapetet, så kan jeg mærke, at jeg allerede glæder mig til at vise den til kommende unger. Kogebogen er skrevet af Søren Gericke og illustereret af Martin Bigum og indeholder opskrifter på alt fra bananasplit til dampede muslinger – forklaret på en skæg og meget letforståelig facon.

Tjek lige ham den gamle, der løber efter stokken! 🙂

 

Advertisements

Kartoffelvafler

Et vaffeljern kan bruges til meget mere en almindelige vafler – herunder kartoffelvafler. Et fint lille indslag på tallerkenen, hvis man er på jagt efter en ny måde at servere kartofler på. Selve vaflen bliver sprød udenpå og dejlig blød indeni. Minder lidt om en pomfrit, bare i større skala. Da jeg prøvede dem af serverede jeg dem sammen med spicy oksespyd – men de passer vel egentlig stort set til hvad som helst, hvor man alligevel havde tænkt sig at servere den med en kartoffel.

Opskriften er inspireret af Louises opskrift, men tilpasset, hvad jeg lige selv havde hjemme.

Du skal bruge:
2 store bagekartofler, revne
1 lille løg, finthakket
4 spsk revet chiligouda (eller en anden ost du er vild med)
2 æg
1/2 dl grahamsmel
1 frisk chili, finthakket
1 tsk tørret timian
1 spsk olie
Salt og peber

Sådan gør du:
Skræl og riv kartoflerne på den grove side af rivejernet. Pres væden fra. Hak løg og chili fint. Riv osten. Bland alle ingredienser sammen. Varm vaffeljernet op. Hvis du kan styre varmen, så sæt den på lidt over middel varme. Læg en klat kartoffelblanding på vaffeljernet – der skal være nok til, at det kan dække hele vaffelfladen. Bag vaflen i 7-8 min. Hold dem varme i ovnen ved ca. 70-80 grader – læg dem på risten, så holder de sig sprøde.

Og så er der serveret kartofler på en helt ny facon – synes de er ret sjove. Og en nem måde at få kartofler til at se fine ud.

En aften på Kählers Spisesalon

Forleden aften var min kæreste og jeg ude at få lidt at spise – han holder stædigt fast i, at vi skal fejre vores halvårsdag på trods af, at vi snart runder 7 år i hinandens selskab. Vakler lidt imellem, om jeg synes det er vildt romantisk eller lidt småtosset – men om ikke andet, så kan det altid bruges som en rigtig god undskyldning for at tage ud at spise.

Vi besluttede at tage på Kählers Spisesalon. Forinden havde jeg kun været inde og få en kop kaffe og et stykke kage. Kagen kan uden tvivl anbefales. Det kan deres aftenmenu også – men man skal være forberedt på, at udvalget ikke er stort. Men det er jo egentlig heller ikke tanken bag restauranten, som netop tager de danske sæsoner til sig og tilbyder mad, der passer til sæsonen. Dejligt koncept. Aftenen startede med en lille aperitif i form af et glas mousserende vin (måske en cava… er ikke sikker, men det smagte dejligt, og det må vel være det vigtigste).

Vi valgte at tage en menu med forret, hovedret og dessert og så fik vi en vinmenu til. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke ved ret meget om vin – jeg synes tjenerne valgte nogle dejlige vine, der passede godt til maden, men helt ærligt, så skal der heller ikke så meget til, før jeg synes en vin er god.

Maden er til gengæld en anden snak. Til forret fik vi en agurkesuppe med røget hellefisk (øverst til højre på billedet). Det var en overraskende god kombination. Suppen var toppet med gode, store stykker sprød radisse, som rundede suppen dejligt af. Frisk, sprød og masser af smag. Den kan klart anbefales. Dog en lidt rigelig stor portion til en forret, men det var også det eneste jeg kan finde på at kritisere.

Hovedretten blev en simreret (nederst til højre på billedet). Lige for tiden vil det sige en frikassé af kylling med løg, haricots verts og knoldselleri. Dertil blev der serveret nye kartofler, der lige var blevet knust ganske let for derefter at få et kys af smør. Den første bid var helt exceptionel dejlig. Og den næste var også god. Men jo mere man spiste, jo tungere blev retten. Til sidst var den næsten kvalm, til dels fordi den var blevet lidt kold og til dels fordi der simpelthen var alt for meget af det. Lidt ærgerligt, når nu det var så dejligt til at starte med. Næste gang tror jeg, at jeg i stedet vil kaste mig over deres smørrebrød, som hende, der sad ved næste bord havde valgt – det så virkelig godt ud, og her kommer sæsontanken endnu mere i spil.

Desserten blev til en gang sødt, som bestod af en hvid chokoladeganache (den hvide creme i midten på billedet til venstre), lakrids- og hindbærcoulis, hasselnøddesne og friske hindbær. Altså… desserten var jo faktisk det allerbedste af det hele, men jeg var bare sååå mæt. Øv, det var altså ærgerligt. Lakrids og hvid chokolade er en af mine absolutte favoritkombinationer i det søde køkken, og så var der nærmest ikke plads til det. Bevares, det blev da klemt ned, men ville næsten ønske vi havde startet med desserten, når den nu både var så fin og smagte så dejligt.

Nå, men alt i alt så har jeg intet skidt at udsætte på maden – den var upåklagelig! Der var bare alt for meget af den. Ved ikke helt, om det er ok at brokke sig over, at man får for meget mad for pengene, men omvendt, så er det virkelig surt ikke at have plads til en toplækker dessert. Men kan stadig varmt anbefale stedet, hvis du lige står og får lyst til at tage ud at spise i løbet af weekenden. Det blev i øvrigt 565 bobs pr næse – meget rimeligt for tre retter og en vinmenu efter min mening. Men det er ikke den billigste restaurant i Aarhus – det kan vi hurtigt blive enige om. Alternativt kunne man jo hoppe på smørrebrøddet i stedet. Her kan du få 3 stykker for 200 kroner. Salonen byder også på masser af dejlige lokale øl, som jeg tror ville være fremragende til sådan tre stykker.

Køkkenfryd rammer facebook – please like me! :-)

Kære alle jer, der gider at læse med her på bloggen.

Jeg har oprettet en side på facebook, hvor I kan følge med i alle de nyeste sager fra Køkkenfryd. Jeg håber I har lyst til at like siden – og I må selvfølgelig også meget gerne dele den, hvis I ellers synes, at den er dét værd.

På facebook får du et heads up, når der er nyt på bloggen og der kommer også lidt flere billeder af alt det, der er på vej. Og så er det lidt nemmere at smide en kommentar på facebooksiden end herinde, hvor navn og e-mail først skal opgives. Det kan jeg desværre ikke lave om, men nu har jeg gjort det lidt nemmere via facebook.

Linket får I her: http://www.facebook.com/Koekkenfryd – ellers kan I også tjekke højre side af Køkkenfryd, hvor der ligger en like-knap.

Vi ses derinde! Glæder mig til at se jer dér også. 🙂

Kh Anne

 

Krabbekløer med to slags dip og hjemmelavet speltbrød

Speltbrød giver muligvis visse associationer til damer, der selv syr deres tøj, hækler tasker, laver patchwork og i det hele taget har lige rigeligt med overskud til at vi andre dødelige kan følge med. Og det er egentlig lidt synd for speltbrødet, for det smager virkelig godt – og så overskudsagtig skal man heller ikke være for at lave det. Jeg kan lige så godt slå fast med det samme, at nok bruger jeg forstyrrende mange timer i køkkenet, men det er så også det. Der bliver ikke kreeret andet fra min side end masser af dejlig mad. Inklusiv speltbrød, som oven i købet er bagt af min helt egen surdej, som jeg allerede har udviklet et meget kærligt forhold til.

Men under alle omstændigheder så blev mit allerførste brød bagt på surdej serveret med skønne krabbeklør, en hjemmelavet urte-mayo og en dejlig stærk chilicreme. Krabbekløerne er fragtet hjem fra min hjemby, Struer, hvor min kærestes mormor, der gennem sine fantastiske fisker-forbindelser skaffede en dejlig stor portion super friske kløer til os. Og surdejen er lavet efter Claus Meyers forskrifter og siden passet og plejet efter alle kunstens regler. Og ja – en surdej er besværlig, men det giver også bare et bedre og mere interessant brød. Hvis du ikke gider bøvlet med en surdej, så kan man lave en fordej dagen før, som fungerer lidt på samme måde. Nå, men mere om det en anden dag. Nu gælder det krabbeklør og dejlig dyppelse.

Speltbrød a la Claus Meyer:
5 g gær
7 dl koldt vand
2 dl surdej (se her, hvordan du laver den)
700 g sigtet speltmel
300 g groft speltmel
30 g havsalt

Dag 1: Bland vand, gær og surdej i en skål. Tilsæt begge slags mel og saltet. Ælt dejen godt igennem – på en røremaskine tager det ca. 10 min, i hånden med en grydeske lidt længere. Kom dejen i en skål smurt med olie og sæt den i køleskabet i 24 timer.

Dag 2: Vend dejen ud på et melet bord. Hvis du har en hævekurv er du et heldigt asen og så er det nu de skal bruges. Jeg havde desværre ikke nogen, så jeg ofrede en aflang brødkurv (hvilket i øvrigt ikke virkede alt for godt, så det kan ikke rigtig anbefales). Ellers kan du bruge en skål, e.l., den må bare ikke hæve uden støtte, for så bliver brødet fladt som en pandekage. Lad dejen hæve et par timer eller tre.

Tænd ovnen på 220 grader. Vend forsigtigt brødet ud på en bageplade med bagepapir. Brødet bages mellem 30-35 min. Lad det afkøle på en rist.

Krabbekløer:

Kløerne skylles og renses. Sæt en stor gryde med vand over. Tilsæt godt med salt og et bundt dild. Kog krabbekløerne ca. 15-20 min. Tag gryden af blusset og lad kløerne hvile i vandet i et kvarters tid. Tag krabbekløerne op af gryden og lad dem køle helt af. Når du skal have kødet ud, så hold kloen i din ene hånd, mens du giver den et ordentligt dask med en metalske. Så revner skallen forholdsvist nemt og du kan pille det lækre kød ud. Husk at få det stykke brusk, der sidder i midten af kødet med ud, så du ikke skal gnaske i det.

Hjemmerørt urte-mayo:

Det skal du bruge:
1 bæger pasteuriseret æggeblomme
1 spsk sherryvineddike (eller en anden eddike, fx æblecider eller hvidvin)
1 tsk flagesalt
Smagsneutral olie, fx solsikke, vindrue eller majs
Friskkværnet peber
1 bundt dild, finthakket
1 bundt purløg, finthakket
1 spsk hakkede forårsløg

Sådan gør du:
Skyl urterne grundigt og hak dem fint. Hæld æggeblommen i en skål sammen med eddike og salt. Pisk, til der begynder at dannes lidt skum på æggeblandingen. Tilsæt meget lidt olie og pisk godt til. Tilsæt så lidt mere og pisk igen. Fortsæt sådan indtil mayonaissen har den konsistens du synes er rigtig. Jeg plejer at skulle bruge ca. 1,5-2 dl. Herefter tilsættes de hakkede urter og smages til med salt og peber. Hæld mayoen i en skål og top den af med hakkede forårsløg. Sæt på køl indtil den skal spises – er klart bedst, når den har fået lov at køle helt ned.

Chili-creme:

Det skal du bruge:
2 friske, røde chilier
1 bundt koriander, grofthakket
2 dl creme fraiche
1/2 tsk cayennepeber
1 tsk paprika
Salt og peber
1 spsk hakkede forårsløg

Sådan gør du:
Skyl chilierne, halver dem og skrab kernerne ud. Hak dem fint. Hæld cremefraichen i en skål og tilsæt frisk chili, grofthakket koriander, cayennepeber og paprika. Smag til med salt og peber. Hæld cremen op i en skål og drys forårsløg på toppen. Sæt på køl til den skal serveres.

Og så er der serveret – nyd den dejlige mad med et glas iskoldt hvidvin i hånden og jeg lover at det bliver en dejlig aften.

Surdej

Min gode veninde gav mig for ikke så længe siden Claus Meyers bagebog. Så nu var der ikke nogen vej udenom – jeg måtte prøve at lave mig en rigtig surdej. Og indtil videre er vi stadig gode venner – jeg har endda været på ferie, hvor den fik en pause i køleskabet i en uges tid og overlevede efter at have fået lidt nyt at leve af.

En surdej er flydende – derfor skal der røres i den hver dag, så den ikke rådner i bunden. Og så skal der bruges af den regelmæssigt, så den ikke går hen og bliver alt for sur. Når man bruger af den fylder man op med friskt mel og vand, så der tyndes lidt ud i eddikebakterierne. Og det er så derfor man kan have en surdej i årevis – fordi man hele tiden tager noget fra den og erstatter med nyt.

Når du starter din surdej tager det ca. 10 dage inden den er klar til brug. Ellers skal man helst bruge af den en gang om ugen. Hvis du ikke lige regner med at bage en gang i ugen, så kan man jo snyde og bare tage lidt af uden at bruge det. Men hvis du passer og plejer din surdej, så skal I nok blive rigtig gode venner – specielt når du finder ud af, hvor gode brød man egentlig kan bage med sådan en.

Du skal bruge:
9 dl vand
150 g øko hvedemel
75 g øko grahamsmel
75 g øko rugmel

Sådan gør du:
Hæld alle ingredienser i en skål og pisk dem grundigt sammen. Hæld dejen i et glas, e.l. Jeg bruger et almindeligt sylteglas og det fungerer rigtig fint. Det er vigtigt, at dejen kan ånde, så glasset skal ikke lukkes. Jeg har bare pillet gummikanten af – så kan man lukke glasset og stadig give dejen plads til at ånde. Pisk i dejen hver dag. Efter ti dage skulle den gerne dufte af mørkt øl og boble lystigt afsted. Og så er den klar til brug.

Når du tager af surdejen skal du fylde op med nyt, friskt vand og mel. For hver dl surdej du tager fra skal der friskes op med 0,75 dl vand, 1,5 spsk hvedemel, 2 tsk grahamsmel og 2 tsk rugmel.

God fornøjelse.

Chicken Tikka Masala

En klassisk indisk ret, der nærmest er gået hen og blevet nationalretten i England, der efter kolonitiden har fået sig noget af et soft spot for indisk mad. Retten består af kylling, der er marineret i hvidløg, ingefær, chili, lime + en masse andre gode sager og serveres med basmati ris og en dejlig aromatisk tomatsovs. En agurkeraita sætter prikken over i’et. Lav den en dag, hvor du er i humør til mad med masser af smag og styrke.

Det skal du bruge (2 personer + rester til dagen efter):

  • 400 g kyllingebryst, skåret i strimler
  • 1 dl yoghurt (fx græsk yoghurt – må ikke være alt for vandet)
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 lille stykke ingefær, finthakket
  • 2 friske chili, finthakket
  • 2 tsk garam masala (indisk blandingskrydderi – fås i de fleste velassorterede supermarkeder)
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk cayennepeber
  • Saften fra 1 lime
  • Salt og peber
  • 3 dl basmatiris
  • 4 dl vand

Til sovsen:

  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 lille stykke ingefær, finthakket
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 tsk gurkemeje
  • 50 g mandler, meget finthakket – brug gerne en minihakker, e.l. for at få dem helt fint, skal nærmest være hakket til mel
  • 3-4 dl vand
  • 1/2 dl piskefløde
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Start med at lave marinaden til kyllingen af yoghurt, hvidløg, ingefær, frisk chili, garam masala, gurkemeje, cayennepeber, limesaft, salt og peber. Rør det hele sammen og masser den godt ind i kyllingen. Læg de marinerede kyllingestykker i en platicpose og sæt dem på køl – gerne i et døgns tid, men mindst en time.

Mens kyllingen marinerer (hvis du altså ikke har været så smart at lave den dagen inden) laver du sovsen. Start med at stege løgene til de er bløde og lækre. Derefter tilsættes hvidløg, ingefær og tomatpure, som steger lidt med. Til sidst tilsættes gurkemejen og de meget finthakkede mandler sammen med vandet. Lad det simre ved lav temperatur, mens du steger kødet og koger risen.

Kødet lægges i et fad og steges i ovnen ved 225 grader i ca. 12-15 min. Mærk på det for at finde ud af, om det er gennemstegt. Hvis det føles meget blødt skal det have lidt længere, men pas på, det ikke bliver tørt. Tør kylling er det værste.

Skyl risene grundigt. Kom dem i en gryde, tilsæt vand og skru op på fuld power. Når risene koger tilsættes lidt salt, låget lægges på og der skrues ned på lav varme. Kog risene til vandet er forsvundet, det tager ca. 10-15 min.

Når kødet er færdigt tager du fadet ud af ovnen og lægger risene ved siden af. Tilsæt fløde til sovsen og smag den til. Hæld sovsen over herlighederne.

Server med en agurkeraita af 2 dl yoghurt, 1 halv agurk skåret i tern, 1 tsk spidskommen og salt. Og skulle du have lidt brød i huset gør det absolut ikke retten dårligere, at have lidt at dyppe i sovsen. Skulle du også have lidt koriander stående ville det både gøre retten smukkere og lidt friskere, hvis du hakker en lille håndfuld og drysser over retten.

Uhm – det er god, indisk mad efter min mening. Hvad laver du, når du craver god, stærk mad?