Blomkålsgratin

BlomkålsgratinJeg må indrømme, at jeg længe har været lidt småskræmt af gratin. Hvad nu, hvis den falder sammen og bliver helt ligegyldig og træls? Men nu fik jeg mig endelig taget mig sammen til at prøve det af – og jeg kan melde tilbage, at der ikke er noget at være bange for. Blomkålsudgaven fandt jeg i min nye kogebog, “Grønt grundkøkken” af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. Det er en smuk bog med masser af inspiration til at bruge grøntsager som hovedattraktionen på tallerkenen i stedet for altid at tænke kød med tilbehør. Opskriften her er tilpasset, hvad jeg havde i køkkenskabene.

Det skal du bruge (4 pers.):
1 blomkålshoved
50 g smør
50 g mel
3 dl mælk
3 æg
Lidt revet muskatnød
Salt og peber
75 g (frisk)revet parmesan
Smør og rasp til at smøre gratinskålen

Sådan gør du:
Fjern yderbladene på blomkålshovedet og skyl det grundigt. Fjern stokken og bræk hovedet i små buketter. Kog dem 2 min i velsaltet vand. Hæld vand og blomkål over i et dørslag eller en si og skyl kort med koldt vand, så de ikke ligger og koger videre i gryden.

Tænd ovnen på 180 grader. Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mel og pisk grundigt til det har samlet sig til en masse. Rist blandingen af under omrøring i et minuts tid. Hæld mælken i lidt ad gangen, mens du fortsætter med at piske stille og roligt. Kog massen igennem i ca. 5 minutter. Tag gryden af varmen og lad blandingen køle af. Imens deles æggene i hvider og blommer. Når blandingen ikke er helt brandvarm længere blandes blommerne i et ad gangen (vigtigt, at blandingen får lov at køle af – ellers bliver blommerne til røræg). Vend blomkål i blandingen og krydr med salt, peber og revet muskatnød. Tilsæt til sidst den revne parmesan.

Smør gratinskålen med smør på alle sider. Drys med rasp hele vejen rundt. Pisk æggehviderne helt stive og vend dem forsigtigt sammen med blomkålsblandingen. Hæld hele blandingen op i skålen, drys lidt rasp over og sæt den i ovnen. Husk, at ovnen ikke må åbnes undervejs – så er det nemlig, at den falder sammen. Bag gratinen 45-50 min.

Server gratinen lige fra ovnen. Den er dejlig i sig selv, men en grøn, sprød salat giver lige det sidste lækkerhed.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s