Klassiske frikadeller

Klassiske frikadellerEn god gang dunser tager man aldrig fejl af.  Må dog indrømme, at det er meget længe siden jeg har fået deller med sovs og kartofler – i stedet elsker jeg at få en god frikadellemad på et godt stykke rugbrød eller sammen med en gang bagte rodfrugter.

Tricket med frikadeller er først og fremmest at lade farsen hvile et godt stykke tid i køleskabet. Og så er det vigtigt, at de ikke bliver stegt for hårdt, så de bliver tørre og kedelige. Derfor skal de steges ved forholdsvis lav varme – og ja, det tager lang tid at stege frikadeller, men det er det værd. Og man kan jo lave en ordentlig portion på én gang og fryse resten ned.

Det skal du bruge:
500 g hakket kalv og flæsk
1 løg
1 fed hvidløg (Frøken Jensen ville nok ikke bruge hvidløg, men det løfter altså lige dellen lidt op efter min mening)
1 æg
2 dl mælk
4 spsk mel
1 tsk salt
Friskkværnet peber
Evt. revet muskatnød
Olivenolie
Evt. smør

Sådan gør du:
Riv løg og hvidløg forholdsvis fint (det er jo den gamle strid – skal der være stykker af løg i dellen eller ej. Jeg er på riveholdet – men det gør man lige som man har lyst til). Bland løg og hvidløg sammen med  kødet. Tilsæt æg, salt, peber og revet muskatnød. Hæld mælk og mel i en meljævner og ryst grundigt. Tilsæt jævningen lidt ad gangen til farsen har en lind konsistens, dvs. at den er blød uden at blive helt flydende. Sæt farsen på køl. Mindst en halv time og gerne op til en 2-3 timer, så den får god til til at samle sig. Jo længere på køl, jo bedre dunser.

Varm en pande på ved middel varme. Hæld lidt olie og evt. en klat smør på panden (smørret gør dem bedre, men fedtprocenten ryger noget i vejret). Stil et glas vand ved siden af panden og find en spiseske frem. Dyp skeen i vandet og form farsen til boller. Jeg plejer at lave dem på størrelse med en golfbold, måske lidt større. Steg dunserne til de føles faste i kødet. Det er rigtig svært at sige noget fornuftigt om stegetid, fordi det kommer an på, hvor varm panden er, frikadellens størrelse, osv. Men jo flere gange du laver dem, jo bedre bliver du til at mærke, hvornår de er helt perfekte. Men det tager i hvert fald 10-15 min og nok også lidt længere.

TIP: Frikadeller kan varieres i det uendelige – prøv at tilsætte friske krydderurter, fx rosmarin, timian, oregano eller persille. Du kan også tilsætte revne grøntsager, fx squash, gulerødder eller pastinak, hvis du vil have en lidt lettere delle.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s