Pære/stikkelsbær-tærte

Pære/stikkelsbær-tærteFrugttærter er noget af det bedste jeg ved. Serveret med lidt creme fraiche går det søde og det syrlige op i en højere enhed af lækkerhed. Tærtedejen kan du bruge til stort set alle typer frugt og bær – æbler, hindbær, blåbær, jordbær, brombær, blommer, fersken – you name it! Jeg havde en pose med sommerens stikkelsbær i fryseren og kombinerede dem med et par godt modne pærer. En rigtig god kombination.

Du skal bruge:
250 g hvedemel
150 g blødt smør (husk at tage op i lidt god tid inden du skal bage)
150 g sukker
1 tsk vanillesukker
1 æg
Evt. lidt vand

Frugt til fyld, fx 3-4 pærer og en stor håndfuld stikkelsbær
Creme fraiche til når den skal serveres

Sådan gør du:
Smuldr den bløde smør i melet. Brug fingrene til at smuldre det helt fint sammen med melet. Tilsæt sukker og vanillesukker. Saml dejen med æg og om nødvendigt lidt vand. Det kommer an på størrelsen af ægget. Læg dejen på køl i en halv times tid (helst ikke meget længere, så bliver den meget hård at rulle ud).

Del dejen i to. Rul den ene halvdel ud til en cirkel, der passer til din tærteform (så nogenlunde – skær til med en kniv, hvis den ikke lige passer helt perfekt). Dejen kan godt være lidt skrøbelig og porøs i det, så sørg for hele tiden at holde den i bevægelse, så den ikke sætter sig fast i bordet. Skræl pærerne, del dem i halve og fjern kernehuset. Fordel pærer og bær i bunden. Rul resten af dejen ud til endnu en cirkel og læg den over frugterne.
Pensl med lidt vand og drys med lidt sukker – gerne rørsukker, hvis du har det, men almindeligt sukker går også fint.

Bages 30 min. ved 200 grader. Lad den køle lidt af inden servering.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s