Kaffeis med chokolade og ristede mandler

KaffeisJeg har fået en ismaskine. Og det er fantastisk. Den er fra KitchenAid, som jo i øvrigt er blandt mine mest skattede køkkendimser. Ismaskinen består af en skål, der skal en tur i fryseren inden brug. Faktisk hele 24 timer før den er klar.

Der er sikkert dem, der vil sige, at den type ismaskine ikke er blandt de bedste – og jeg skal da også gerne indrømme, at den lige kræver lidt omtanke før brug. Når det bare er en skål, der har været en tur i fryseren er det jo ikke uendelig kulde den kan præstere. Men så længe man sørger for at køle sin ismasse helt ned inden man putter den i maskinen er det ikke noget problem.Den laver til gengæld den lækreste, cremede sag. Så jeg er mere end godt tilfreds.

Jeg har allerede været godt i gang med at prøve den af. Nu får I lige denne her kaffeis at starte på. Den var virkelig god – en rigtig voksenis med masser af smag og dybde. Og så skal bloggen i øvrigt nok blive plastret til med masser af forskellige, skønne isvarianter.

Og har du ikke en ismaskine? Så fortvivl ej. Man kan lave isen på den gode gammeldags maner, dvs. at piske den godt igennem en gang hver halve time (her skal der en elpisker til – især når den begynder at fryse til). Ellers kan du kaste dig over en parfait, som ikke skal piskes undervejs.

Du skal bruge (ca. 1 liter):
4 pasteuriserede æggeblommer
120 g sukker
2,5 dl sød/letmælk (skummet er for vandet til at give den cremede konsistens – hvis du er ude efter det fedtfattige, så spring på en sorbet i stedet)
2,5 dl piskefløde
2 shot friskbrygget, stærk espresso
1 vanillestang
1 håndfuld mandler
100 g chokolade

Sådan gør du:
Start med at brygge kaffen. Hvis du ikke har en espressomaskine eller espressokande, så bryg en god stærk kop kaffe. Lad den køle af.

Tænd ovnen på 200 grader og rist mandlerne i ca. 10-15 min. Hold godt øje med den undervejs – de kan lynhurtigt brænde på. Tag mandlerne ud, køl dem af og hak dem groft sammen med chokoladen.

Flæk vanillestangen og bland den med lidt af sukkeret. Pisk æggeblommer, vanillen og sukker til en luftig masse. Bland mælk og kaffe i en anden skål inden den piskes ind i æggeblandingen. Pisk fløden let og vend den i æggeblandingen.

Kør ismassen i ca. en halv time. Når den er næsten færdig blandes mandler og chokolade i. Lad den stå i fryseren en times tid inden den skal spises, så den lige bliver lidt mere fast (alt efter hvor effektiv din ismaskine er).

Så er der is! Så mangler vi bare sommeren.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s