Pizza på ægte italiensk maner

Pizza med pepperoni

Jeg elsker  pizza. Men jeg er til gengæld ret ærgerlig over, at der er gået fuldstændig inflation i, hvor mange ingredienser, der bliver puttet på en pizza. Meat Lover’en, som ethvert pizzaria med respekt for sig selv, har på menukortet er noget af en rædsel i mine øjne. Fire-fem forskellige typer kød blandet på et stykke brød, der i forvejen er fedtet ind i alt for meget tomatsovs, ost og olie er bare lidt ærgerligt i mine øjne. Så her kommer to bud på super lækre pizzaer, hvor hver enkel ingrediens kommer til sin ret. Hemmeligheden er at skrue helt op for varmen på ovnen, bruge få, men gode ingredienser og rulle bunden så tyndt ud så muligt, så den får den der lækre, lækre sprøde skorpe. Og hvis du har en bagesten gør den absolut ingen skade. Opskriften på pizzadej er fra Sølvskeen.

Pizza med skinke

Det skal du bruge (2 pizzaer):
250 g hvedemel, gerne typo 00
1 tsk salt
15 g gær
1,25 dl lunkent vand

1 ds tomater
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk basilikum
2 spsk hvidvinseddike
1 tsk sukker
Salt og peber
Olie
Peperoni
Lufttørret skinke
Sorte oliven
Frisk mozarella
Rucola

Sådan gør du:
Start med at lave dejen. Sigt mel og salt sammen. Opløs gæren i vandet. Bland det hele sammen og ælt grundigt til dejen har samlet sig. Den skal være glat og elastisk. Form den til en kugle og lad den hæve et lunt sted, til den er blevet ca. dobbelt så stor. Det tager ca. 2-3 timer.

Imens laver du tomatsovsen. Hak løg og hvidløg fint. Varm lidt olie i en gryde og hæld løgene i. Lad dem stege ved svag temperatur til de er blevet gennemsigtige og bløde. Tilsæt hvidløg og lad dem simre med et øjeblik. Tilsæt tomater, sukker og hvidvinseddike (sukkeren fremhæver bare smagen af tomat – det er ikke fordi den skal smage sødt). Lad tomatsovsen simre en halv times tid. Tag 5-10 blade basilikum fra og hak resten fint. Tilsæt den hakkede basilikum og smag til med salt og peber.

Sæt bagestenen i ovnen og tænd skru så højt op som muligt (min ovn har en max temperatur på 375 grader og det fungerer rigtig godt). Del dejen i to og rul dem ud til to runde cirkler, så tynde som muligt. Fordel tomatsovs på begge pizzaer. Skær mozarellaen ud i skiver. På den ene pizza fordeles pepperoni, sorte oliven og mozarella. På den anden fordeles skinke, sorte oliven og mozarella. Drys de friske basilikumblade over begge pizzaer.

Bag pizzaerne én ad gangen på bagepapir oven på bagestenen eller på en bageplade. De skal have ca. 5 min. Hold øje med dem undervejs, når de er gyldne i kanten har de fået lige tilpas. Fordel frisk rucola ovenpå pizzaerne, hvis du er til det. Jeg synes det er lækkert med lidt ekstra friskhed og sprødhed.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s