Et eventyrligt bryllup

Lørdag blev vores rigtig gode venner gift. Det var en fantastisk dag med ikke mindst fuldstændig fantastisk mad. Brudeparret er begge gastronomiske connaisseurs, så menuen var gennemført, fantastisk lækker og ikke mindst akkompagneret af nogle helt fantastiske vine.

Menuen bestod af fire skønne, skønne retter, der både var sæsonprægede og perfekt tilberedt.

Bryllupsmenu

Vi startede med en meget let appetizer med gravad okse serveret på en urtemayo. Hertil var der meget nænsomt tilberedt fennikel, sprødstege svampe og skønne, syrlige ribs. Vinen var frisk og havde tilpas meget syrlighed til at bære oksen helt i hus. Og er det ikke bare en smuk anretning? Man blev helt glad af, hvor meget der var kræset for detaljen.

Gravad okse

Næste ret bestod af super frisk torsk serveret på en ærtepure, toppet med bacon og ærteskud. Kombinationen af torsk, ærter og bacon var helt eventyrlig. Og torsken var fuldstændig perfekt tilberedt – der var stadig masser af tekstur i fisken og flagerne hang perfekt sammen. Hertil fik vi en rosévin, som var noget helt særligt. Den var meget frisk i smagen og havde en næsten ferskenagtig note, som især stod virkelig godt til ærtesmagen. Ingen tvivl om, at intet var overladt til tilfældighederne.

Torsk med ærtepure og bacon

Efter en forrygende start nåede vi til hovedretten. Den bestod af mør, mør glaceret kalv ledsaget af bearnaise sifón, lækkert sommergrønt, kartofler og en meget rig og fyldig glace. At fylde bernaise i en sifón flaske er virkelig en god ide, skulle jeg hilse og sige! Det giver lige et lidt lettere udtryk til sovsen, der ellers næsten udelukkende består af smør. Kartoflerne havde fået et drys persille og citronskal. Især det sidste gjorde dem lige lidt mere interessante – et godt trick jeg vil bruge næste gang, der skal kartofler på bordet. Vinen var dyb, fyldig og rig i smagen og stod perfekt til den lige så fyldige glace, fedmen i bearnaisen og den smagfulde kalv. Super, super lækkert. Og det bedste var. at da man lige have taget sidste bid og ønskede, at der var mere kom tjenerne rundt med et fad til dem, der lige kunne spise lidt ekstra. Gennemført!

Glaceret kalv

Aftenen blev sluttet smukt af med en dejlig let og frisk dessert, der lige gav aftenen et friskt løft. Den bestod af en “kugle” med hvid chokolade og sprød chokolade serveret i en kold rabarbersuppe. Hertil fik vi en dejlig dessertvin med en god balance mellem sødme og syrlighed. Fantastisk dejlig aften, der blev smukt indrammet af en fantastisk menu.

Hvid chokolade i rabarber

Tak for en skøn aften til brudeparret. Maden var perfekt lige som resten af aftenen, der bød på virkelig smukke taler, der gav en klump i halsen på den gode måde, masser af godt selskab og masser af kærlighed.

 

Advertisements

3 thoughts on “Et eventyrligt bryllup

    1. Den var virkelig også helt i top. Og ja – det gjorde bestemt ikke menuen mindre god, at der blev brugt gode, lokale råvarer.

      Fik senere at vide, at kokken havde undskyldt, at han måtte bruge fisk fra fiskehandleren, da de skulle prøvesmage maden – normalt fik han dem fra kutteren! Det må siges at være et godt tegn.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s