Ris a la mande

20111217-154508.jpg

En ægte klassiker – piftet en lille bitte smule op med lidt citronskal. Giver lige en lille ekstra nuance i smagen, der gør at den ikke bliver så kvalm i smagen. Og det er jo særligt praktisk, når man går efter mandlen.

Du skal bruge:
1,5 liter risengrød, der er blevet kold i køleren natten over
3 store håndfulde mandler, smuttede og hakkede
Kornene fra 2 vanillestænger
3/4 l piskefløde, pisket
1-2 dl god rom
Lidt revet citronskal
Rørsukker
Et par hele mandler

Sådan gør du:
Bland alt bortset fra flødeskum sammen med risengrøden. Smag til med sukker til du synes den er sød nok i smagen. Vend forsigtigt fløden i. Smag til igen. Så let er det.
Til sidst kommes en hel mandel i.

Det er måske en smule ukonventionelt med rommen, men det har min mor altid gjort og det smager fantastisk! Hvis du har små børn kan man i stedet bruge romessens for at få samme gode smag.

Og glædelig jul og julefrokoster derude.