Sellerisuppe toppet med croutoner og urteolie

Jo koldere det bliver jo mere får man lyst til varme, lækre supper, der varmer hele vejen ned i tæerne. Denne suppe er sådan én – men på samme tid en frisk og let sag, der giver et ekstra skud energi.
Opskriften er til to personer, hvis du serverer den som hovedret. Jeg lavede den som en forret og der blev til hele seks personer.

Det skal du bruge:
1 knoldselleri
4 små kartofler, fx vildmose eller asparges
2 skalotteløg/1 løg
3 fed hvidløg
8 dl hønsefond (helst hjemmelavet – ellers tag den bedste du kan finde i supermarkedet)
1/2 økocitron
1-2 kviste frisk rosmarin
1-2 tsk hvidvinseddike (eller en anden eddike, fx æble eller sherry)
Salt og peber

Urteolie og croutoner:
1 bundt persille
1 bundt basilikum
1 kvist frisk rosmarin
1/2 økocitron
Ca. 1/2 dl olivenolie
2-3 skiver brød, gerne et par dage gammelt
20-30 g smør
Olie
Salt og peber

Sådan gør du:
Start med at skrælle selleri og kartofler. Flæk sellerien og fjern det midterste, der er lidt “fluffy” i det. Skræl løgene og skær dem i halve. Skær selleri og kartofler i grove stykker og kog dem i hønsefonden med løg og hvidløg i ca. 15-20 minutter til stykkerne er møre. Pas på de ikke får for meget og bliver melede – vi kender alle smagen af dampede kartofler, der har fået alt for meget. Tag gryden af komfuret og lad den køle lidt af. Hæld hele herligheden over i en blender eller foodprocessor. Tag 2-3 dl af væsken fra, så du selv kan styre, hvor tyk suppen skal være. Tilsæt frisk rosmarin og skallen af 1/4 økocitron. Blend suppen grundigt. Smag til med salt, peber, hvidvinseddike og citronsaft. Tilsæt evt. lidt mere væske, hvis du synes den bliver for tyk. Inden du går videre laves urteolie og croutoner.

Lige inden suppen skal serveres varmes den igennem i en gryde. Måske skal den lige have et skud ekstra salt, hvidvinseddike eller peber. Smag dig frem til du synes den er helt perfekt. Man kan vælge at smage den til med lidt fløde, men jeg synes faktisk ikke, at det var nødvendigt. Bare du blender den fuldstændig glat og fin, så er den rigeligt cremet i sig selv. Anret med et par dryp af olien og croutoner, der giver suppen en smule struktur og knas.

Urteolie:
Skyl urterne grundigt og tør dem af i et rent viskestykke. Riv skrællen af en halv citron. Blend krydderurter og citron sammen med olie til den er ensartet. Smag til med lidt salt og peber.

Croutoner:
Skær brødet i mundrette tern. Tænd for en pande og smelt smørret sammen med lidt olie. Når smørret bruser tilsættes brødet. Rist brødet på alle sider. Læg det på fedtsugende papir og drys med lidt salt og peber.

Efteråret nærmer sig…

…men frygt ej! For nu er vi jo nået dertil, hvor alle de fantastiske rodfrugter kommer i sæson. Åh, hvem der kunne leve af rodfrugter året rundt. Eller, måske ikke. Men det er nu virkelig en lækker spise. Specielt når de er bagt i ovnen med olivenolie, masser af friskkværnet peber og frisk rosmarin. Ah, men så bliver det ikke meget bedre. Og så bliver det lige lidt nemmere at leve med, at det både bliver koldere og mere gråt i gråt.

Sidste weekend var jeg til FOOD Festival i Aarhus, hvor jeg blandt andet fik denne herlige fangst med hjem:

Skøn symfoni af efterårs-hit! Rødbeder, friske majs og forskellige gulerodssorter (der både smager dejligt og ser virkelig skønne ud). Festivalen bød på mange spændende boder, hvor jeg bl.a. prøvede stikkelsbær-is, lakridsmarineret gris, tang-chips og masser af andre lækkerier. Det eneste minus var, at der var alt for lang kø til alle herlighederne. Men bliver simpelthen så glad over, at der er kommet så meget fokus på gode råvarer og kvalitet frem for kvantitet. Mere af det, tak!

Gulerødderne blev senere til en dejlig gang bagte rodfrugter i selskab med fennikel, rødløg og rosmarin. Det kræver ikke andet end at du skærer dem i nogenlunde lige store stykker og giver dem mellem 20-30 minutter ved 200 grader. Brug gerne masser af friske krydderurter – her har jeg brugt rosmarin, men timian, oregano, salvie og hvad man ellers kan finde på ville også være meget lækkert. Kun fantasien sætter grænser. Rodfrugterne kan også varieres i det uendelige – græskar, hokkaido, søde kartofler, selleri, persillerod, pastinakker smager alle sammen skønt på deres helt egen måde.

Rødbederne lavede jeg for sig selv en anden dag. Man kan simpelthen lave så flot mad med rødbeder – læg mærke til det mønstret i midten, når man skærer dem i skiver. Synes det er helt vidunderligt. Og selvom man ikke skal dømme en bog på dens omslag, så smager maden altså bare lidt bedre, når den er smuk at se på.