Selleriblinis med rejer, dild og creme fraiche

SelleriblinisHer er der egentlig tale om en slags rösti, men de virker ligesom blinis. Man kan servere dem med alle slags skaldyr og røget fisk i alle afskygninger. Laks, rejer, krebsehaler, røget hellefisk dur alt sammmen. Her har jeg lavet dem med et par friske, nypillede rejer, en klat creme fraice, rødløg og masser af dild. Og så har den lige fået et par dråber citron over sig. Super lækker lille forret eller en dejlig frokost. Sammen med et glas køligt, lidt tør hvidvin går det hele op i en højere enhed.

Du skal bruge (4 pers. eller flere, hvis du bruger den til forret):
250 g revet selleri
350 g revne kartofler
2 æg
4 spsk hvedemel
Et godt drys friskrevet muskatnød
Salt og peber
Olivenolie

Sådan gør du:
Skyl de revne grøntsager og lad dem dryppe af i en si. Klem så meget væde som muligt ud med hænderne. Bland med resten af ingredienserne.

Varm en pande godt op og lad den stå på lidt mindre end middel varme. Hæld godt med olivenolie i panden. Læg klatter på panden, en god stor spiseskefuld og flad dem ud til ca. en centimeters tykkelse. Steg dem stille og roligt, så de når at blive tilberedt indeni og stadig får en fin, lysebrun farve indeni. Her handler det udelukkende om at have lidt tålmodighed. Læg dem på fedtsugende papir (køkkenrulle).

Lige inden servering lægges de i en bradepande og varmes 5-10 min. ved 200 grader i ovnen. Pynt med skaldyr og resten af fyldet.