Om mig

Jeg eeeelsker at lave mad! At stå i køkkenet og pusle med diverse nye, sjove projekter er noget af det bedste jeg ved. Derfor bruger jeg (forstyrrende) mange timer i køkkenet og har samtidig udviklet en lettere afhængighed af kogebøger – ejer efterhånden en ganske imponerende samling, som jeg ofte finder inspiration i til nye projekter. Derfor en madblog.

Jeg laver mad, som jeg selv synes er lækkert. I nogle retter vil der være fokus på det sunde, mens andre retter kaster alle idealer over bord og bliver lavet med rigeligt smør, fløde eller andre gode sager. Min madfilosofi (hvis der er noget, der hedder det) bygger på, at det hjemmelavede altid er bedre for både dig og smagen, hvorfor de fleste retter vil være lavet helt fra bunden. Nogle af retterne er direkte inspireret af andres opskrifter, men oftest har jeg tilpasset dem til min egen smag.

Jeg er uddannet journalist og arbejder til daglig med kommunikation i det offentlige. Inden da har jeg hygget mig med at lave radio og tv som praktikant på DR. Og så har jeg haft en kortere praktiktid på Jyllands-Posten, hvor jeg også fik mulighed for at skrive flere artikler inden for yndlingstemaet mad. Her på Køkkenfryd har jeg fundet formlen til at kombinere min passion for ord med passionen for mad.

Følg med herinde og få inspiration til god hverdagsmad, lækre desserter og kager, fancy festmad og meget mere. Min egen inspiration kommer alle mulige steder fra – italiensk, fransk, asiatisk, nordisk, amerikansk, you name it! Fælles for det hele er, at jeg forsøger at bringe de gode råvarer i centrum.

Velkommen på bloggen! Smid endelig en kommentar, hvis du har spørgsmål til noget, hvis du synes noget er lækkert, hvis du ser noget du vil prøve, har lyst til at fortælle hvordan det gik eller hvad end der lige falder dig ind.

Glæder mig til at møde jer alle!

Anne

5 thoughts on “Om mig

  1. Hej Anne
    Vil bare lige rose dig for denne super geniale hjemmeside. Det er dejligt med lidt inspiration til aftensmaden, så det ikke altid behøver at være Knor’s lasagne 😉
    Håber at du har det rigtig godt…
    Knus

  2. Hej Anne
    Vil bare lige tilkendegive at jeg er lidt fan af din madblog – bruger den ofte som spontan planlægning (hvis der er noget, der hedder det) en fredag aften. Har allerede med succes afprøvet fx din coq au vin og din Verdens bedste lasagne 🙂
    Keep going, hvor er det hyggeligt!

    Klem Naja

  3. Hej Naja.

    Hvor dejligt at høre, at der rent faktisk er nogen, der kan bruge bloggen. Og også godt at høre, at du havde succes med de retter du har prøvet. Hygger mig rigtig meget med det, så der skal nok komme mange flere spontane fredagsmenuer. 🙂

    Klem Anne

  4. Jeg har lige fundet din blog for første gang. Du har vildt mange lækre opskrifter jeg meget gerne vil prøve at lave her det næste stykke tid.

    Hvis du får tid og lyst kunne du snuse lidt rundt på min mands madblok nyeboller.dk, måske vil du også få et par nye idéer -ligesom jeg er blevet HELT VILDT meget inspireret af dig.

    De største hilsner fra Annika

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s